MetteCordt
mobil:
20 13 63 03

e-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.









Krop/psyke fysiurgisk massage terapi

Krop/psyke fysiurgisk massageterapi er en behandlingsmetode hvor der bliver arbejdet med både krop og sind. Henvender sig specielt til personer i perioder med f.eks. stress, store livsforandringer, vanskelige livssituationer el. tidligere traumer der kommer kropsligt til udtryk. 

Behandlingen består af 3 elementer:

1. Samtale.
Samtale hvor dine temaer/problemer defineres.
Samtale til at se på dine selvfortællinger.
Mange mennesker har lavt selvværd og føler ikke, de fortjener det, de ønsker sig i livet. Ofte kommer disse følelser fra oplevelsen af at have handlet forkert eller at have undladt at handle, hvor vi skulle.
Der er flere formål med denne samtale proces. Bare det at blive bevidst om sine handlinger er meget befriende. Et andet meget vigtigt formål med terapien er at blive bevidst om sine egne indre værdier og etik, og begynde at leve ud fra dem.
Det er en proces, hvor du kommer i kontakt med din indre kerne – dit hjerte – hvem du virkelig er.
Vi bliver ofte også  klar over, hvad og hvordan vores tilgang til livet skal være fremover.

2. Fysiurgisk massage.
Frigive og nedsætte kroppens spændinger. Oplevelsen af at komme tæt på din egen krop & psyke i dets helbred. Muskler og sener bliver arbejdet igennem af forskellige manuelle teknikker.

3. Afspænding eller opspænding.
Råd og vejledning om relevante øvelser som kan skabe balance i din krop & psyke.
Målet er en forandring som f.eks. mere ro, større fysisk og psykisk balance og styrke, at du kommer til at kende din særlige sammenhæng mellem krop og psyke.
Jo mere fritflydende energi mellem krop og psyke, jo bedre kan vi handle og være tilstede i livet på en autentisk måde.
God massage når helt ind i sjælen!

Stressreduktion
Hormonerne adrenalin og noradrenalin er med til at aktivere nogle helt naturlige autonome processer i vores krop.Adrenalin udskilles i kroppen under stresspåvirkninger og noradrenalin under ro, fordøjelse og hviletid.I et optimalt helbred er der en fin balance mellem aktivering og en de-aktivering af disse processer i kroppen. Under længere tids stresspåvirkning opstår ubalance da der ingen de-aktivering finder sted. Dette er meget belastende for kroppen og har ofte fysiske og psykiske symptomer og konsekvenser. Fysisk påvirkes spændingsniveauet i hele kroppen og der opstår problemer med at kunne ‘’slappe af’’, spændingshovedpiner, kronisk træthed fornemmelse. Hele immunsystemet , kredsløbet og fordøjelses- og udrensningssystemet fungerer ikke optimalt og sygdom kan opstå.Psykisk opstår problemer med koncentration og overblik, konstant ‘’tankemylder’’, en følelse af manglende kontrol over sit eget liv, nedsat tolerance overfor sig selv, familie og arbejdskollegaer. Og muligvis depression.Massagen nedsætter stress og stresssymptomer, og giver større udbytte af hviletid og nattesøvn.

Massagen
Fysiurgisk massage er en massageform hvor hele kroppen arbejdes igennem. Hel-kropsmassagen er en dybdegående behandling der giver en dyb afspændende effekt.
Med muskelopvarmende strøg og tryk blødgøres og frigøres muskulaturen. Massagen smidiggør og styrker bindevævet, stimulerer kredsløbsfunktionen og lymfesystemets bortskaffelse af affaldsstoffer.
Udfører specifikke manuelle behandlinger til hjælp for museskader, piskesmældslæsioner, spændingshovedpine og triggerpunkter. Samt behandling af uhensigtsmæssige tilstande i muskler og led.
Jeg arbejder med kroppen som en helhed, kigger på alle strukturer for at opnå symmetri og bevægelsesfrihed.
Fysiurgisk massage afhjælper også skadevirkninger på muskulatur som stillesiddende arbejde og fysisk inaktivitet kan give. Resultatet er et harmonisk og naturligt bevælgelsesmønster som giver fysisk velvære og afspænding.



Hatha yoga - med elementer af Astanga yoga serie 1 og 2


Yoga betyder at "forene’’.På sanskrit betyder Ha ‘’sol’’ eller maskulin energi (yang), og tha betyder ‘’måne’’ eller kvindelig energi (yin).I yoga benævnes yang pingala og yin Ida. Pingala gør os solide, stærke, fokuserede, kraftfulde og produktive, mens Ida gør os bevægelige, ædle, udadvendte, følsomme, fleksible, kærlige og rummelige. Når der opstår balance mellem disse energier, opnår kroppen modstandskraft på alle planer! Yoga skaber forening af disse to universelle basis-energier - solens udvidende energi og månens sammentrækkende energi.

Yoga lærer dig at koncentere og fokusere sindet, forbedre din muskelstyrke og smidighed, og styrke de indre organer. De klassiske begreber i Hatha yoga er: Asanas, de fysiske yogastillinger. Pranayama, åndedrætskontrol, videnskaben at trække vejret korrekt. Åndedræts-teknikker til at øge lungekapaciteten. Prana, livsenergien, andre steder også kaldt Shakti eller kundalini. Prana er båndet mellem krop og sjæl. Prana er universel kraft, en ren strøm af energi, der opretholder aktiviteten i krop, sind og sjæl. Hatha yoga handler om at forædle og guddommeliggøre prana, livsenergien. Kraften i yoga opnås gennem arbejde med prana. Jo mere prana, der flyder langs rygsøjlen, desto mere afbalanceret, stærk og positiv bliver personen. Denne livsenergi starter nederst ved rygradens rod (rod-chakraet) og skal via yogaøvelserne "trækkes opad" langs rygraden op mod issen (kronchakraet). Dette får livsenergien til at strømme frit uden blokeringer. Chakraerne i mennesket kan sammenlignes med hjul el. antenner, som opfanger og ‘’sender’’ på disse syv grundlæggende energifrekvenser. Og altså i tilfælde af ubalance og blokering i et eller flere chakra, kan dette give udslag af diverse dysfunktioner i krop og psyke.

Chakraer, de syv energicentre i kroppen. Fungerer som generatorer, der regulerer, lagrer og forsyner kroppen med prana, livsenergi. I praksis fungerer det sådan, at når vi dyrker yoga, sættes dette system i gang gennem koncentration, fokus, åndedræt og kropsøvelser.

Astanga yoga


Astanga yoga er et dynamisk yogasystem, der elegant synkroniserer åndedræt med bevægelser, og giver øget fleksibilitet, styrke, udholdenhed, balance, åndedrætskontrol og afspænding. I Astanga metoden er der over to hundrede klassiske yoga asanas. Disse er grupperet i en bestemt orden, kaldet serier. Der er tre grupper af serier i Astanga Yoga systemet; første (primary), mellemliggende (intermediate) samt avanceret A, B, C og D (advanced). Som navnene antyder, øges sværhedsgraden fra den ene til den næste serie, ligesom stillingerne arbejder dybere og dybere. Asana praksissen (de fysiske stillinger) indledes med solhilsner (en A og en B-version), dernæst udøver man en række stående stillinger og så fortsætter man med enten den første serie af stillinger (primary series), anden serie af stillinger (second series) eller tredje, fjerde, femte eller sjette serie. Man laver traditionelt set ikke noget fra de følgende serier, før man mestrer den foregående serie. Man afslutter sin praksis med en række afsluttende stillinger, som er med til at køle kroppen ned efter den er blevet varm praksissen igennem.