Velkommen hos Unge-Rådgivning!

Du kan bruge Unge-Rådgivning:
- hvis du har brug for, at en voksen og ansvarlig person lytter til dig
- hvis du har brug for råd og vejledning.
Du kan vælge at være anonym.
Hos Unge-Rådgivning tilbydes du op til 3 gratis samtaler. Hvis du herefter ønsker det, kan du komme i et coaching-forløb, som du selv betaler et symbolsk beløb for (dvs. et beløb som er tilpasset din økonomi).
Emnerne, som vi kan tale om kan f.eks. være: ensomhed, seksualitet/ homoseksualitet, alkohol/stoffer, spiseforstyrrelser, voldelige eller seksuelle overgreb, incest (seksuelle overgreb i familien), dit familieliv, dit hverdagsliv, skoletræthed, venner/kliker, mobning, bander, gruppepres, stress, mindreværd og alle andre emner, som er vigtige for dig.
Alt du skal gøre er at skrive til os på mailadressen: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. , så finder vi en tid til dig hurtigst muligt.
Hvis du vil, kan du skrive til os, hvad du gerne vil tale om - men det er ikke et krav. Du kan også selv vælge, om du vil skrive dit navn eller om du vil være anonym.
Unge-Rådgivnings adresse er:
Ringstedgade 32A, 1. sal, 4000 Roskilde
(indgangen finder du på bagsiden af huset)
UNGE-RÅDGIVNING
Udtalelse fra unge, som har været hos Unge-Rådgivning:
"Forløbet og samtalerne har givet mig nogle værktøjer til at forstå og bryde nogle mønstre, jeg har hængt fast i. På denne måde er jeg blevet mere åben over for andre, har fået mere selvværd og styrke i mig selv."
"Unge-Rådgivning har været med til at styrke mit selvværd gennem accept og anerkendelse. Jeg følte, at her blev jeg rummet og forstået. Det hjalp mig til at forstå, at der ikke var noget galt med mig, at jeg er ok og mine følelser er ok, at et harmonisk liv starter med et valg, at lytte til mig selv, mit indre og dermed få kontakt. Unge-Rådgivning var et vendepunkt i mit liv i forhold til hvordan jeg opfatter mig selv, ubehagelige tanker og følelser om mig selv - og livet var ikke længere noget, der tyngede mig, men blev en del af mig. Nu kan jeg selv tage ansvar for mit liv og mine handlinger, og jeg kan bedre rumme mine egne følelser og tanker."
Hvem er vi